Lørdags- og søndagsmatch

18. februar 2026 22:46 , af Freja Hamalainen Sirdorf

Vi forsøger at gentage succesen fra udendørssæsonen og inviterer hermed klubbens medlemmer (18+) til at deltage i ”lørdagsmatch” og ”søndagsmatch” i indendørssæsonen. Dag og tidspunkt afhængig af hvornår hallerne er ledige. Tider og datoer kommer til at fremgår af aktivitetskalenderen på hjemmesiden. Første gang er allerede på lørdag, så skynd jer at tilmelde jer.

 

Til dem der ikke kender konceptet, så går det ud på, at man tilmelder sig uden makker via aktivitetskalenderen på VLTF’s hjemmeside, og så sammensætter vi nogle doublehold, som vurderes at give nogle gode kampe. Der spilles for sjov og for at lære nogle flere af klubbens medlemmer at kende. Efter kampen kan man f.eks. gå op i vores nye klublokale på 1. sal (Lokale 4) sammen med de øvrige spillere fra den anden hal og nyde en øl eller sodavand.

 

Man skal tilmelde sig på forhånd - senest torsdag kl. 22:00 inden hhv. lørdagsmatch eller søndagsmatch. Herefter udarbejdes en spilleplan som rundsendes til de tilmeldte hurtigst muligt derefter – formodentlig fredag eftermiddag/aften. Vi forsøger at blande holdene, så det passer nogenlunde niveaumæssigt.

 

Hvornår: Tennis match spilles lørdag eller søndag i hal 1 og 2 i 1½ time ad gangen. Datoer fremgår af aktivitetskalenderen. Det koster 50,- kr. at deltage, som betales ved tilmelding. Klubben stiller bolde til rådighed til kampene. Der er 12-16 pladser hver gang.

 

Da vi kun har 2 baner indendørs, så vil der kun kunne spille 8 spiller ad gangen. Dvs. ved tilmelding så tilmelder man sig 1½ times tennis, men man ved ikke om man får den første 1½ time eller den sidste 1½ time af tidspunktet angivet i aktivitetskalenderen.

 

Tilmelding:

Man tilmelder sig på aktivitetskalenderen på forsiden fra gang til gang.

https://www.vltf.dk/medlems-forside

 

Tilmeldingsfrist og aflysning:

Det er først til mølle-princip med plads til 12-16 spillere per gang fordelt på 2 baner.

 

Hvis spillerantallet ikke går op med et deleligt antal med 4, bliver de sidste tilmeldte automatisk oversiddere/afløsere. De pågældende vil i så fald få besked herom fredag eftermiddag/aften. Skulle man blive forhindret ved akut sygdom opstået efter at spilleplanen er sendt ud, skal man give sin gruppe besked, som så aftaler indbydes, hvad de gør.

 

Hvis der sidder nogen, som godt kunne tænke sig at stå for det, har forslag til forbedringer eller et helt andet input/arrangement, så er man velkommen til at sende en mail til Trine Hklubmailen vltf1887@gmail.com

 

Vi håber at se mange af jer medlemmer.