Det er blevet tid til at søge om faste tider i tennishallerne til indendørssæsonen, som løber fra 1. oktober frem til 30. april.
Der er to muligheder for at spille tennis i hallerne:
1) Leje af faste tider, som man har hver uge i de syv måneder.
2) Leje af ledige / løse timer via bookingsystemet på hjemmesiden.
Prisen er 100 kr. pr. time. Der er ofte god mulighed for at booke ledige timer i weekenden, på hverdage frem til kl. 16 og sidst på aftenen.
Man søger om leje af faste tider ved at sende en mail til vltf1887@gmail.com, hvor I angiver hvilket tidspunkt I ønsker at leje hallen og om I har haft samme tid sidste sæson. Send meget gerne flere muligheder - evt. i prioriteret rækkefølge. Deadline er d. 30. august.
Vi fordeler tiderne således:
- Ansøger man rettidigt om samme tid, som man har haft sidste år, har man fortrinsret på denne. Man har ikke fortrinsret på en bestemt hal, men er velkommen til at ønske.
- Ved ønske om tider hvor der ikke er fortrinsret: Er der flere, der ønsker samme ledige tid, trækker vi lod om tiden.
- Det organiserede formiddagstennis har fortrinsret på tider mandag og torsdag formiddag / tidlig eftermiddag. Timerne kan fordeles til andre, såfremt formiddagstennis ikke skal anvende alle tiderne.
Vi har justeret priserne, så der kun er to niveauer. Priserne for en times fast leje bliver i den kommende sæson:
Timepris på 2480 kr. gælder disse tider:
Mandag - torsdag fra kl. 7-16 og 21.30-24
Fredag hele dagen
Lørdag fra kl. 7-10 (OBS: resten af dagen er reserveret til holdkampe, turneringer, arrangementer og booking af løse timer)
Søndag hele dagen (OBS: Ved søndagstider kan der komme enkelte aflysninger (max fire i sæsonen). Dette skyldes arrangementer og stævner. Man får besked min fire uger før aflysningerne)
Timepris på 4000 kr. gælder disse tider:
Mandag - torsdag kl. 16-21.30
Man får besked om fordeling af haltiderne for den kommende indendørssæson i starten af september, her følger også betalingsinfo.
Vi arbejder på træningssetup for indendørssæsonen og sender besked så snart det er landet. Vi forventer, at der igen i år både bliver niveauinddelte sæsonhold på hverdagsaftener og lørdagstræning hvor man kan tilmelde sig fra gang til gang.
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at booke tider i hallen, både de faste og de løse timer.