Familietennis

VLTF tilbyder Familietennis, der er et træningstilbud målrettet familier med hjemmeboende børn og unge i alderen 5 til 12 år. Til Familietennis kan alle være med, uanset spiller erfaring og niveau.

Det er en god, hyggelig, sjov og sund aktivitet, som familien kan samles om.

 

Forskning viser, at det er sundt for barnets udvikling og idrætsinteresse at have en forælder med til idræt de første år. Familietennis kan give dig og dit barn noget at være fælles om, og noget at snakke om efter træningen.

MOTORISK OG LÆRERIG UDVIKLING

Vidste du, at fysisk aktivitet udvikler dit barns motorik og indlæringsevne i for eksempel skolen? Til Familietennis arbejder vi med balance, rytme og bevægelse i tennislege og spil, så børnene er aktive på et niveau, der passer til deres alder.

SOCIALT FÆLLESSKAB

På vores Familietennis-hold kommer dit barn både til at indgå i et trygt fællesskab og lære at begå sig på egen hånd. Vi bruger leg og sjove øvelser til at give børnene motivation og selvtillid, så de får lyst til at prøve sig selv af.

UDVID DIT NETVÆRK

Til Familietennis møder du forældre med jævnaldrende børn, der har samme interesse. Det kan måske udnyttes med fælleskørsel til træning og andre arrangementer. Og hvem ved, måske fortsætter du med at spille tennis med de andre forældre, når børnene ikke gider at have jer med mere!

4 GODE GRUNDE TIL AT BEGYNDE TIL FAMILIETENNIS

  • Skab en fælles interesse med dit barn
  • Få tid til at dyrke motion i en travl hverdag
  • Mød andre tennisglade forældre og børn
  • Udvikl dit barns motorik og indlæringsevne

Kom til Familietennis

Vi spiller søndage fra 10.00-11.30.
Opstart d. 23 august 2020.
(Vi spiller til og med uge 42, den 18. oktober 2020)
Tilmelding til vltf1887@gmail.com, eller skriv hvis du ønsker mere info.

 

Familietennis tager udgangspunkt i tennislege, spil og øvelser; der vil være fællesspil børn og forældre imellem, men også træning hver for sig.

Gennem leg og bevægelse bliver alle deltagere introduceret til tennis og oplever glæden ved at være aktive sammen.