Padel er for alle

Padel er let at gå til. Det kræver ikke de store tekniske eller fysiske færdigheder, før I vil have sjove, lange dueller. Padel er nemlig meget lettere teknisk end fx tennis, badminton og squash. Og banen er ikke større, end at din makker og dig kan dække det meste. Også selvom I ikke vinder en 100 meter sprint, og knæene måske knirker lidt.

Derfor er padel for alle

Padel spilles på en bane, der er 20 x 10 meter. Der er et net i midten, og der er vægge rundt om banen. Som oftest glasvægge og et gitter/stålhegn på noget af siderne. Der findes også mindre singlebaner, men det er typisk på den store bane, der spilles – og det er kun som double. I hvert fald i officielt regi.

Pointsystem og regler er ligesom i tennis. Når det gælder selve spillet på banen, gælder det for begge par om at komme frem til nettet og forsvare det. Som udgangspunkt holder man sin side – det er i hvert fald det mest optimale i forhold til placering. Det gælder også, når der bliver lobbet over en, og man skal tilbage. Der vil modstanderne ofte søge frem til nettet.

Som træning kan der godt spilles som single. Her kan det anbefales at spille på halv bane, gerne diagonalt. Det kan der komme en ganske fin dyst ud, hvor I får trænet vigtige padel-elementer, som at komme frem til nettet og forsvare det.