Tilmelding til juniortræningen er åben

19. september 2023 22:30 , af Freja Hamalainen Sirdorf

I indendørssæsonen 23/24 tilbyder vi tennistræning for børn og unge fra 4 år og op  

Vores dygtige trænerteam tilpasser de forskellige hold ud fra play & stay konceptet, så der spilles med bolde, der er tilpasset alder og niveau.

Træningen er en god blanding af leg og teknisk træning og på de øvede hold et stigende fokus på de fysiske, taktiske og mentale elementer i spillet. 

Nye spillere er velkomne til at have to gratis prøvegange inden tilmelding. 

Se oversigt over holdene på aktivitetskalenderen på forsiden. I er også altid velkomne til at kontakte os på vltf1887@gmail.com